Mad med smag

Det er normalt ikke en titel, jeg ville bruge, når det kommer til en buffet til en fest. Faktisk slet ikke, når det kommer til en buffet. Men alle mine kedelige tanker om netop denne type af mad er netop blevet gjort til skamme. Så meget, at jeg måtte til tasterne med det samme og dermed nok gå glip af en festsang eller to, for dette skulle bare online med det samme. Så alle dem, der læser det, kan se, at jeg på ingen måde er så forstokket, når det kommer til mad, at jeg ikke kan tage et nyt standpunkt, når der kommer kvalitet på bordet.

Jeg måtte kende kokken

Der var ikke andet for end at fange værtsparret og finde ud af, hvem der leverede maden. Det var første skridt til dette indlæg, hvis man ikke tæller mine tre besøg hos buffeten med. Jeg fik navnet på dem, der havde leveret denne himmelske catering, og så var jeg klar til at skrive. Godt, man altid har sin telefon på sig, så de vigtige ting her i tilværelsen kan komme ned på skrift.

I øvrigt var det ikke kun forstokkede mig, der var begejstret, det var også alle andre gæster. Det er sjældent, jeg har været til et arrangement med mere end 50 gæster, hvor der var madro. Det var lyden af bestik mod tallerkener, der fyldte i hele teltet, og det var en lyd, der frydede mine ører.

Det vi fik

Menuen skal I heller ikke snydes for på nogen måde. Der var tre forskellige salater, som alle var friske. Den ene med pasta. Der var en dressing med friske krydderurter til, som ikke kun passede til alle tre, men som også kunne bruges til kødet. Der var også tre slags her, og det samme gjalt kartoflerne. En gennemført sammensætning og bare god mad.