Bryg din egen øl

Det er sjovt og smagfuldt at brygge sin egen øl, og det er en teknik, der ikke er svær at mestre, hvis du har det rette udstyr. Vil du lære at lave bryg-selv-øl, så kan du med fordel tage et kursus på aftenskole eller låne et par bøger om emnet på biblioteket – meget mere skal der faktisk ikke til. Ja, med undtagelse af udstyret naturligvis.

Brewster – produceret i Danmark

Hjemmebryggeren er en dansk virksomhed, der i 2006 startede med at undervise nybegyndere i ølbrygning, så de kunne komme godt fra start. Det startede med aftenskole og udviklede sig med tiden, så stifteren i dag har haft mere end 6000 nye ølbryggere gennem kurset. Og netop den store interesse blev baggrunden for et nyt produkt: Brewsteren.

Hjemmebryggeren udvikler og producerer ølbrygningsudstyr, og bryganlægget Brewster er det mest solgte i Danmark – og desuden det eneste, der bliver produceret her i landet. Har du lyst til at prøve kræfter med ølbrygning, så finder du udførlige videovejledninger på Hjemmebryggerens hjemmeside, der tager specifikt udgangspunkt i netop Brewster, og som guider dig gennem hele processen fra A til Z.

Starten på dit nye liv

Hjemmebryggeren påstår, at når du først mestrer kunsten at brygge øl på Brewster, så finder du ud af, at dit tidligere liv var meget fattigt. “Jo før du får fat i en brewster, jo før finder du ud af, at der faktisk er liv før døden,” proklamerer de på deres hjemmeside.

Og der må være noget om snakken, for private ølbrygningsgrupper skyder op overalt i landet, ligesom det bliver mere og mere populært at afholde ølsmagning og drikke specialøl til maden.

Find ingredienserne i webshoppen

På Hjemmebryggerens webshop finder du alle de ingredienser, du skal bruge til at komme i gang med at brygge øl: Malt, humle, gær, krydderier, sukker, rengøringsmidler, flasker, kapsler og meget mere. Desuden finder du all-grain kits, hvis du ikke er helt klar til at eksperimentere fra fri fantasi endnu.